Grønt lys til varehus
Torsdag den 26. april vedtog et bredt flertal i Allerød Byråd lokalplanen, der gør det muligt at opføre et varehus samt boliger og liberale erhverv ved stationspladsen, hvor posthuset og det grønne område ligger i dag.
Ifølge de Konservatives John Køhler vil varehuset skabe mere liv og udvikling i bymidten. Allerød Kommune stiller krav til et kommende byggeris æstetik og materialevalg, understreger han.